5 gode råd til at overleve en biltur med din baby

Engang nød du sikkert dine ture i bilen: vind i håret, høj musik og så bare afsted mod solnedgangen – uden bekymringer.

Nu er dit liv helt anderledes: Du har nu en baby med, og selv den korteste biltur kan føles som et mareridt.

Måske er du heldig, at den lille sover hele vejen, men der er også stor sandsynlighed for, at han er vågen og skriger hele vejen.

Hvad gør du, hvis det er scenariet?

 

Her får du fem gode råd til, hvordan din køretur med baby bliver god .

1. En på bagsædet ved siden af

Det er altid rarest, hvis man har en ekstra passager med, som kan tage sig af barnet imens man selv kører. Placér vedkommende på bagsædet ved siden af den lille, og lad så ellers bagsædet have en fest med dikke-dikke, borte-borte tit-tit, sang- og faktelege og hvad ellers de finder på. Så kan du nyde turen, imens de hygger sig.


2. Brug et spejl

Er du alligevel alene på tur, og dit barn sidder i en bagudvendt autostol, kan det være svært at se, hvad han laver. Det gør dig måske urolig, når du pludselig ikke kan høre ham, han siger en sjov lyd eller du er i tvivl om han sover. Det gør dig uopmærksom og bekymret (måske uden grund). Et spejl er lige sagen! Du hænger det op i sæderyggen, så du kan se spejlbilledet af den lille i bakspejlet. Så kan du altid lige tjekke op på, hvad han laver på bagsædet, og du behøver ikke være urolig.


3. Syng sange for ham

Hvis du er alene i bilen og den lille er utilfreds så forsøg dig med nogle sang han kender. Selvom han ikke kan se dig, så kan han høre din stemme, og det kan ofte være nok til at gøre ham tryg ved situationen.


4. Husk en sut

Sutten hjælper til med at genfinde ro og tryghed hos din lille, og er altid godt at have et par stykker af ved hånden, hvis nu han smider dem væk under køreturen. Hav altid et par stykker inden for rækkevidde, som du kan give ham.


5. Snacks, snacks og atter snacks

Lige gyldigt hvor gammelt dit barn er, så husk altid snacks! Det er essentielt for at få en god tur – og hvis man glemmer snacks eller vand, så kan du være sikker på, at lige netop i dag er barnet ved at tørste eller sulte.

Find gode ideer og råd til snack til bilturen her.