Koldhævede grahamsboller

Det her er de lækreste OG nemmeste koldhævede boller! De skal bare røres sammen aftenen i forvejen, og så bages dagens efter. Super nemt efter en lang nat med en skrigende baby, og mødregruppen kommer.

Jeg har fundet grundopskriften her hos Valdemarsro, som i øvrigt laver en hulens masser lækkert mad, som vi tit nyder her i min familie.

Opskriften på min fortolkning får I lige her:

 

Koldhævede grahamsboller

Ingredienser

5 dl vand

20 gram gær

5 dl grahamsmel

1 dl havregryn

1 dl solsikkekerner

3 dl hvedemel

1 tsk salt

Fremgangsmåde

Om aftenen

Smuldr gær i en skål med vand

Tilsæt grahamsmel og havregryn. Rør rundt og tilsæt derefter hvedemel og salt.

Rør rundt indtil dejen ikke længere er flydende, men har en grødet konsistens.

Dæk skålen til med wrap, og lad den stå i køleskabet natten over.

Om morgen

Tænd ovnen op på max.

Tag dejen op med en spiseske og sæt dem på en bageplade med bagepapir

Pensl med vand og drys med havreflager.

Når ovnen er varm sættes bollerne i ovnen og skru så temperaturen ned til 225 grader.

15 minutter senere har du de lækreste sprøde boller!

 

Velbekomme!