Da vi flyttede til den mindre by, vi bor i nu kendte jeg ingen. Vi flyttede fra vores lejlighed midt i Odense til et helt nyt sted, som jeg ingen relation havde til eller ingen kendte. Vores store dreng skulle starte i vuggestue, jeg var gravid med lillebror og på vej på barsel.

Jeg følte mig enormt ensom mens han var i vuggestue og far var på arbejde. Jeg gik nogle ture, men ellers holdt jeg mig mest hjemme og savnede alt det vi havde forladt i Odense.

Det første netværk

Efter jeg havde født i december, blev jeg, på eget ønske, sat i en mødregruppe. Jeg havde jo prøvet at være i en mødregruppe i Odense, og var lidt i tvivl om, om det var noget jeg havde lyst til igen. Men jeg tænkte at det var godt at få skabt et netværk herude, hvor vi nu boede og hvor vores børn skulle vokse op.

Det viste sig at være det helt rigtige valg.

Vi mødtes fast hver uge, hvor vi på skift smagte hinandens bagværk, mens vi slappede af, hjælp hinanden, snakkede med  om alle vores bekymringer, udfordringer og gode stunder. Det var rigtig dejligt at være i en bobbel sammen med nogen, som kender alle ens udfordringer, eller deler ens bekymringer og hvor man ikke er unormal, hvis man ikke har nået at vaske hår eller kommer med gylp på tøjet.

Grunden til at denne mødregruppe står ekstra stærkt, er det sammenhold vi havde – og stadig har –  for vi ses med jævne mellemrum stadig, og det er snart på 4. år. Alle var nylige tilflyttere og alle havde manglet et netværk i en by vi ikke kendte, og det kom til at betyde rigtig meget for hele vores barselstid sammen.

Og det er lige præcis det en mødregruppe skal være for dig: Et frirum, hvor du føler dig som en del af et fællesskab. Et sted hvor du kan spørge frit, dele bekymringer og stå i båd med nogen der er det samme sted som dig. Et sted hvor du ikke bliver bedømt eller dømt, hvis du gør tingene anderledes – for alle har sin tilgang. Om ikke andet så for at have en god undskyldning til at spise en masse kage.