Alt hvad du skal vide om strækmærker

Strækmærker, tigerstriber, fart striber, mor-mærker.. ”Kært” barn har mange navne.
De fleste har dem, nogle bærer dem med stolthed, andre ville helst være foruden.
Som gravid spekulerer du sikker på, om du mon får dem, og måske også, hvad de egentlig er. Vi hjælper dig lidt på vej til at blive klogere på strækmærker.

Hvad er strækmærker?

Strækmærker kan opstå, når din hud pludselig strækker sig voldsomt meget, over en kort periode. Det sker især i forbindelse med;

  • Pubertet
  • Hurtig vægtforøgelse
  • Graviditet

Det der sker er en overstrækning af de elastiske fibre i det tykkeste hudlag: læderhuden (laget mellem yderhuden og underhuden.

Strækmærker opstår delt på grund af fysiske faktorer (strækning af huden) og dels på grund af hormonelle faktorer i hudens elastiske fibre. Især i graviditeten, er det den hurtige vækst af maven, som gør, at huden ”revner”, og der typisk opstår strækmærker.

Hvor kommer strækmærkerne?

Hos gravide kvinder ses strækmærkerne oftest, der hvor huden udsættes for det største pres. Altså på maven, omkring hofterne, balderne, lårene og brysterne.

Oftest vil maven begynde at klø, når strækmærkerne opstår.

Hvem får strækmærker?

Har din mor strækmærker? Så er der også stor sandsynlighed for, at du også får. Det er nemlig oftest genetisk betinget, og i nogle familier er der en øget tendens til strækmærker.

Derudover ses strækmærker hyppigst blandt yngre kvinder, kvinder med tvillinger og overvægtige kvinder.

Når nogle får strækmærker, mens andre ikke gør, skyldes det forskelle i hudens elasticitet og hudtype. Nogle har simpelthen en mere elastisk hud end andre.

Hvornår kommer strækmærker?

Mellem 75-90 % af alle gravide kvinder får i forskellig udstrækning strækmærker på et eller andet tidspunkt i løbet af graviditeten.

Oftest sker strækket hen mod slutningen af graviditeten, især mellem 6. Og 7. Måned, hvor maven gennemgår den største forandring.

Forsvinder strækmærkerne igen?

Når først strækket er sket, genvindes elasticiteten desværre aldrig igen, og efterlader derfor nogle synlige mærker der kan være enten hvide, røde, blå eller lilla.

Med tiden vil de fleste strækmærker dog blive mere lyse, og derfor mindre synlige

De fleste gravide kvinder får hyppigst strækmærker omkring deres mave, hofter, lår og bryster.

Hvordan forebygger du så strækmærker?

Det er altid en god idé at holde huden fugtig og smidig, så den beholder sin elasticitet. Dette kan gøres både ved påsmøring, mens også gennem kosten. Hvordan du forebygger dem, kan du læse mere om her.

Hvordan behandler du strækmærker?

Hvis strækmærkerne er opstået, så vil de med tiden blive mindre synlige. Du kan også selv gøre noget for at accelerere processen, og mindske synligheden hurtigere. Det kan du læse mere om, hvordan du gør her.