Gode råd til din babys efterårstøj

Annonce

Sommeren er på hæld, og det bliver (desværre) kun koldere fra nu af.

Men efteråret har også sin charme!

Nu har du muligheden for at hoppe i spendérbukserne, og shoppe lækkert og funktionelt efterårstøj og så endda med god grund!

 

Til gengæld kan det være lidt udfordrende at finde ud af, hvad er need to have og hvad er nice to have, når du shopper efterårstøj til det ustadige danske efterårsvejr, og forsøger at undgå forkølelse og snottede næser.

Vi giver et par bud på need to have og nice to have efterårstøj nedenfor. Det kommer selvfølgelig helt og aldeles an på, hvordan vejret har tænkt sig at arte sig, og det er jo aldrig til at vide.

Til din baby

Dit lille barn på 2 månder har selvfølgelig ikke behov for udendørs “lege”tøj som dit vuggestuebarn har. Men derfor opholder han sig stadig en del ude, når han sover i barnevognen. Her skal han kunne holde den rigtige temperatur hele tiden, så kan hverken bliver kold eller overophedet. Det gør du bedst ved lag på lag og temperaturregulerende materialer som fx. uld.

Fleecedragt

Til de små børn, som endnu ikke kan gå, er  en fleecedragt rigtig god og varm når barnet sidder stille i barnevogn eller klapvogn med et tæppe over sig. Dragten kan også sagtens bruges til kortvarige ophold udenfor, hvis altså ikke er det er alt for kort. Den er let at give barnet på, og kan bruges både til en hyggelig tur eller til en lur i barnevognen. Nogle modeller tilbyder endda lukning i ærmer og ben, blot ved nedsmøjning – virkelig smart. Så er handsker og overtræksfutter sparet for en stund!

Softshelldragt

Har du en der er begyndt at gå lidt, kan en softshelldragt måske være mere effektiv. Den beskytter lidt bedre mod blæst og kulde. På de lidt koldere dage, kan du bruge en tyndere fleecedragt indenunder til at isolere lidt bedre. Sådan et sæt kan også sagtens gøre det ud for termotøj , indtil de bliver lidt større.

Hue

Til de kølige dage, hvor din lille baby skal ud og sove er en hjelm rigtig god at have på. Små børn mister nemmest varme fra hovedet, gog derfor er det godt at holde hovedet lunt i en barnevogn for det kan trække lidt, hvis det blæser. En hjelm er let at give på eller fjerne, hvis barnet pludselig for det for varmt.

Hvis du gerne vil have dækket hele hovedet, så er en elefanthue super godt. En hue lavet af uld og bomuld holder godt på varmen og isolerer mod blæst og kulde, og så regulerer den varmen rigtig godt.

Sutsko eller overtrækssko

Det er vigtigt at børn altid har varme fødder og hænder, og derfor kan et par overtræksfutter eller sutsko være lige sagen, når barnet tager sin lur i barnevognen.

Det er især vigtigt, hvis du bruger en dyne, da kulden bedre kan trænge igennem, den den fx. kan i en sovepose.

Luffer

Hvis dit barn er et af dem der roder rundt når det skal sove,og får forvildet sin hænder op over dynen eller soveposen, så kan et par timers søvn være alt for koldt for sådan et par små hænder. Brug et par gode bløde luffer med uld til at holde hænderne dejligt varme. Hvis temperaturen ikke er faldet drastisk endnu, kan et par tynde bomuldsluffer også gøre det.

Kombiposer

Soveposer, kombiposer, køreposer, voksiposer – kært barn har mange navne! Men i hvertfald er det en super god investering, der kan bruges rigtig længe. Posen lukker godt til og holder barnet dejligt varmt. De fleste er foret med en ulddyne (enten vinter- eller sommerdyne, og ellers kan de tilkøbes), så den kan i princippet bruges året rundt. Det er nemt at bære barnet i posen, hvis man har brug for at flytte det.

I overgangsperioden fra sommer til vinter der er nogle gange slet ikke nødvendigt med mere end barnets almindelig tøj, når det sover i posen. Posen isolerer så godt, så det tit ikke er nødvendigt med mere end det almindelige tøj.

En ekstra bonus er, at det kan bruges som legetæppe, når den lille ligger på gulvet, så han ikke bliver kold.

Uld

At udstyre din lille baby med uld er en god investering. Hvis barnet sveder mens det sover, så absorberes det af ulden og holder barnet tør. Det holder desuden barnet varmt, hvis det opholder sig meget på gulvet, hvor det trækker allermest.

Uld inderst inde betyder altså, at dit barn holdes varm og tør på huden. Vælger du en tynd uldkvalitet, så bliver dit barn heller ikke for varmt.

 

Til dit vuggestuebarn

Termotøj

I overgangsperioderne, hvor flyverdragten er for varm, men sommerjakken er for kold er termotøj helt perfekt!

Det er let af bevæge sig i, og materialet holder barnet varmt og tørt.
Ekstra godt ved termotøj er, at det har forstærkninger på albuer, knæ og numse, som giver ekstra beskyttelse når din lille purk har placeret sig i det halvvåde sand i sandkassen.

Termostøvler

Fødderne skal holdes tørre og varme, og det er termostøvler oplagte til! Du kan også bruge gummistøvler, inden du går over til vinterstøvler, men det er vigtigt at du husker at bruge en lækker uldsok i støvlen, så fødderne holder sig åndbare og tørre.

Regntøj

Regntøj er også vigtigt udstyr, og beskytter effektivt mod de våde regnvejrsdage, vi så ofte ser i løbet af det danske efterår. Hvis det også er koldt og blæsende, kan termotøjet bruges under, så dit barn bliver holdt tør og varm.
Regntøj findes i et væld af farver og fra forskellige brands. Det er dog vigtigt at du kigger efter regntøj med et højr vandsøjletryk, så du er sikkert på, at barnet ikke bliver vårdt, hvis der pludselig kommer en ordentlig skylle.

Overgangsjakke

Dit lille pus skal udstyres med noget af en garderobe, når det kommer til overgangsperioderne. En softshell jakke kan være god, fordi den ikke er så tynd som en sommerjakke, men heller ikke så tyk som en vinterjakke. Det er vigtigt at du er opmærksom på, at den er vandafvisende (endnu bedre hvis den er vandtæt), vindtæt og åndbar, gerne med tapede tømme, så regnen ikke lige kan suse ind og gøre barnet vådt uden at det opdages.

Hue

 

Hvis det ikke er regn og rusk, så er en tyndere bomuldselefanthue rigtig god at give dit barn på, til når det skal være ude. Elefanthuen har flere funktioner; den holder selvfølge blæst fra barnets ører, så du undgår at dit lille barn får en omgang mellemørebetændelse. Samtidig holder den også barnets hals og nakke fri fra blæsten. Men det bedste: Barnet har svære ved at hive elefathusen af, end en almindelig hue.

Skal huen være lidt mere stylish, så findes der en masse flotte modeller i strik, bomuld, med pompon osv.

Uld

Uanset om det er forår eller efterår er det altid en god idé at bruge uld, både til når dit barn skal sove eller når det er aktivt udenfor. Ulden har en fantastisk evne til at regulere kroptemperaturen og sørge for, at dit barn ikke bliver kold og fugtig. Skulle barnet blive fugtig af sved, så opsuger ulden fugten og mindsker herved risikoen for forkølelse hos barnet.

BONUS: Ulden er også selvrensende, og behøver ikke vaskes så tit som andet tøj.
Det koster lidt mere, men det er alle pengene værd!

Overgangssko

Når det bliver koldere allerede i august, så er det stadig for tidligt at investere i vinterstøvler, og der er også en risiko for at barnet vokser ud af dem, hvis de købes for tidligt på sæsonen.
Derfor er det super godt at gå fra sommersko til overgangssko – gerne sko med en tex membran.

Tex membranen er et ultra tyndt lag mellem skoens ydermateriale og det indvendige for. membranen afviser vand og sne fra at trænge helt ind til fødderne, men lader dampen afgivet fra foden passere genem membranen, og giver en rigtig god åndbarhed og et godt fodklima.

Sutsko

Du kender det sikkert selv: Kolde fødder er ikke rart. Så nu er tiden kommet til at have et par sutsko stående fast i vuggestuen. I de kolde perioder kan gulvet være rigtig koldt og et par sutsko holder fødderne på barnet dejligt lune.

 

Indholdet indeholder affiliatelinks